Louise Helmersen

Arkitekt, designer og papirkunstner

Louise Helmersen fra Livingly er uddannet arkitekt og grafisk designer fra Kunstakademiets arkitektskole i 2000.

Inspirationen til sine produkter finder Louise i kunsten, arkitekturen og naturen omkring sig. I papiret finder hun rig lejlighed til at eksperimentere med form og farve, og kaster sig gerne ud i arbejdet med de uanede konstruktionsmæssige muligheder, papiret byder. Arbejdet med papir kræver præcision og tålmodighed, hvilket kendetegner Louises designmæssige arbejde som arkitekt.

Louise driver Livingly sammen med sin mand Kent Sejdelin – og hun driver sideløbende egen tegnestue – se www.louisehelmersen.com.

Louise deltog i DR1's program-serie Made in Denmark på TV, hvor hun sammen med 6 andre kreative sjæle prøvede kræfter med materialerne jern, træ, sølv, papir, læder, keramik og glas. Det blev til 8 udsendelser, og 3 ekstra med jule-tema. 
 

preload spinner