Workshops - Papirkunst og mobiler
Papirworkshop hos papirkunstneren
Workshoppen holdes hos papirkunstner og grafisk arkitekt Louise Helmersen. Louise er Livinglys designer og har deltaget i program-serien Made in Denmark på DR TV.
Meld dig til en kreativ og inspirerende dag i papirets univers. Tag gerne en ven eller veninde med og få en hyggelig oplevelse sammen.
Udfold din kreativitet – hyggeligt kursus midt i den fynske frugthave
Papirworkshop for papir-glade kreative. Vi skal lave flotte papirkreationer og sætte dem sammen til en mobile. Du skal gå på opdagelse i papirets mange egenskaber og afprøve forskellige teknikker.
✂️ En workshop indeholder:
- Dagsprogram kl. 10.00-15.30
- Deltagerantal: max 10
- Materialer inkl. bogbinderlim. (Ekstra materialer kan købes)
- Lån af værktøj, skæreunderlag, linealer mv.
- Frokost, kaffe/the og kage
- Præsentation af Livingly og Louise Helmersen
- Introduktion til forskellige teknikker
- Opgave stilles (sværhedsgraden tilpasses tidsrum og deltagere)
- Deltagerne arbejder med opgaven og frembringer egne papirkreationer
- Du kan lave dit eget design eller arbejde med skabeloner herfra.
- Forløbet indeholder en lille præmie til det mest kreative værk.
Tilmelder du dig et to-dages forløb, bruger vi den første dag på at gennemgå forskellige teknikker, og dag 2 bruges på at arbejde med selve opgaven. Her har du mulighed for at lave et eller flere mere gennemarbejdede værker.
🌳 Hvor afholdes workshoppen?
Adressen er: Engvej 21, 5464 Brenderup Fyn
Vi holder til i hyggelige omgivelser i vores fynske frugthave. Ved sommer-workshops kan vi også være ude eller i drivhuset.
Kontakt
Tlf. 40 31 70 03
louise@livingly.dk
Næste ledige workshops:
(Kalenderen opdateres løbende. Kan du samle deltagere til et hold, opretter vi gerne flere workshops.)


Brug for overnatning?
Kommer du langvejs fra og har brug for en overnatning, så kan vi måske hjælpe eller henvise til en B&B. Ring og få en snak om mulighederne.
Tilmelding og betaling
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores workshop! Arrangementet finder sted på en fast dato og betragtes som et fritidstilbud med fast tidspunkt. Derfor er tilmeldingen bindende, og der er ikke fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12.
Beløbet bliver ikke trukket med det samme, men blot reserveret på dit betalingskort. Vi trækker først pengene, når workshoppen er bekræftet, og du har modtaget en bekræftelse på mail.
Skulle vi mod forventning blive nødt til at aflyse (f.eks. ved for få tilmeldinger), bliver din reservation automatisk annulleret, og der bliver ikke trukket noget beløb.